Væsentligste opgaver

Monarkens væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil. Den sidste opgave opfyldes bl.a. ved at efterkomme indbydelser til udstillingsåbninger, jubilæer, broindvielser osv. Også udstillingsåbninger i udlandet i forbindelse med erhvervsfremstød har ofte kongelig deltagelse. Den kongelige tilstedeværelse ved sådanne lejligheder er meget værdsat af erhvervslivet. Desuden giver Dronningen med korte mellemrum offentlig audiens, hvor enhver borger kan møde frem for at takke for embedsudnævnelse, tildeling af dekorationer, fortjensttegn eller lignende.

Håndværker - colic-help - skateboard - fald - globus

Kongerækken

SAGNKONGERNE Før Gorm den Gamle:
Vi ved meget lidt fra denne tid, men nogle samtidige, eller næsten samtidige udenlandske skribenter, især fra de frankiske annaler, de engelske munke, vatikanets arkiver i Rom, de nordiske sagaer, skrev om markante danske konger. Der fandtes ikke historieskrivere i Danmark på denne tid. Et fælles indtryk fra skribenterne er, at de danske konger var endog meget krigeriske. Meget senere har Saxo Grammaticus og Svend Aggesen givet deres mening om sagnkongerne.

300 - 400 årene Dan
300 - 400 årene Humble
300 - 400 årene Lotther
300 - 400 årene Skjold
300 - 400 årene Halvdan
300 - 400 årene Frode Fredegod
400 - 500 årene Roar
400 - 500 årene Helge
400 - 500 årene Rolf Krake
400 - 500 årene Hjarvard
400 - 500 årene Vermund og Uffe hin Spage
Omkring 515 Chochilaicus (Hugleik)
Ca. 710 Ogendus (Agantyr)
Ca. 710 -770 Harald Hildetand
770- ca.800 Sigfred
ca. 800 - 810 Godfred (Gøtrik)
810-812 Hemming
død 812 Sigfred II
død 812 Anulo
død 852 Harald Klak
død 814 Regindfrid
død 873 Rudolf
sidst omtalt i 873 Rorik
813 - 854 Horik I
før 857- efter 864 Horik II
873 - 887 Sigfred III
levede 873 Halvdan
890 erne Helge
ca. 910 Olaf (Olaph)
efter 910 Gyrd (Gurd)
efter 910 Gnupa (Chnob)
før 920 Sigtryg (Sigerich)
ca. 920-ca. 934 Hardeknud (Hardegon)

DOKUMENTERET KONGERÆKKE

? -ca. 940: Gorm den Gamle
ca. 940 - 985: Harald 1. blåtand
ca. 985 - 1014: Svend 1. Tvæskæg
1014 -1018: Harald 2.
1018 -1035: Knud 1. den Store
1035 - 1042: Hardeknud
1042 - 1047: Magnus den Gode
1047 - 1074: Svend 2. Estridsen
1074 - 1080: Harald 3. Hen
1080- 1086: Knud 2. den Hellige
1086- 1095: Oluf 1. Hunger
1095- 1103: Erik 1. Ejegod
1103 - 1134: Niels
1134 - 1137: Erik 2. Emune
1137 -1146: Erik 3. Lam
ca. 1140 1143: Oluf 2.
1146 -1157: Svend 3.
1146-1157: Knud 3.
1154 - 1157: Valdemar 1. den Store
1157 - 1182: Valdemar 1. den Store
1182 - 1202: Knud 4. ´den sjette´
1202 - 1241: Valdemar 2. sejr
1241 - 1250: Erik 4. Plovpenning
1250 -1252: Abel
1252 - 1259: Christoffer 1.
1259 -1286: Erik 5. Glipping
1286 - 1319: Erik 6. Menved
1320 -1326: Christoffer 2.
1326 -1329: Valdemar 3.
1329 - 1332: Christoffer 2.
1340 - 1375: Valdemar 4. Atterdag
1376 - 1387: Oluf 2.
1387 - 1397: Margrete
1412 - 1439: Erik 7. af Pommern
1440 -1448: Christoffer 3. af Bayern
1448 -1491: Christian 1.
1491 - 1513: Hans
1513 -1523: Christian 2.
1523 - 1533: Frederik 1.
1534 - 1559: Christian 3.
1559-1588: Frederik 2.
1588 -1648: Christian 4.
1648 - 1670: Frederik 3.
1670 - 1699: Christian 5.
1699 - 1730: Frederik 4.
1730 - 1746: Christian 6.
1746 - 1766: Frederik 5.
1766 - 1808: Christian 7.
1808 - 1839: Frederik 6.
1839 - 1848: Christian 8.
1848 - 1863: Frederik 7.
1863 - 1906: Christian 9.
1906 - 1912: Frederik 8.
1912 - 1947: Christian 10.
1947 - 1972: Frederik 9.
1972 - Margrethe


Håndværker - colic-help - skateboard - mørkskov - ekko

Opgaver og pligter

Det danske monarki er ifølge Grundloven konstitutionelt, hvilket indebærer, at monarken ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger. Selv om monarken underskriver alle love, har disse kun gyldighed, når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur. Som statsoverhoved medvirker regenten ved regeringsdannelser. Efter rådgivning fra repræsentanter for de politiske partier opfordrer monarken den partileder, der har flest mandater bag sig i Folketinget, til at søge en regering sammensat og udnævner denne efter dannelsen. Desuden står monarken formelt i spidsen for regeringen, hvilket indebærer at føre forsædet i Statsrådet, hvor de vedtagne love underskrives og dermed sættes i kraft. Desuden møder statsministeren og udenrigsministeren regelmæssigt til referat hos Dronningen for at orientere om den seneste politiske udvikling. Dronningen står i spidsen, når der modtages statsbesøg af udenlandske statsoverhoveder, eller der aflægges statsbesøg i udlandet. Monarken modtager ligeledes alle udenlandske ambassadører, der inden de kan varetage deres hverv som ambassadør i landet, afleverer deres akkreditiver.

Håndværker - colic-help - skateboard - evolution - metal reviews

Til idag

Christian 10. døde i 1947 og efterfulgtes af sønnen Frederik 9., som i 1935 havde ægtet den svenske Prinsesse Ingrid. I ægteskabet var der tre døtre, Margrethe (f. 1940), Danmarks senere dronning; Benedikte (f. 1944), der i 1968 ægtede Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Anne-Marie (f. 1946), der i 1964 blev viet til daværende Kong Konstantin 2. af Grækenland. Ved Frederik 9.'s død i 1972 blev den ældste datter udråbt til Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Håndværker - colic-help - skateboard - hitler - erectus